banner ad

Svampede chokoladecupcakes opskrift

| 19/09/2011 | Kommentar (1)

Disse meget nemme og svampede chokoladecupcakes er bare rigtig gode og helt simple at lave. De bliver altid som forventet og de er et sikkert hit – og så kan de pyntes til man falder om, hvilket vi gjorde i stor stil, da vi holdt navnefest for vores lille søn og du skal bruge:

250 gram mel
1 tsk natron
225 gram sukker
50 gram kakao
1 tsk vanillesukker

1 1/4 dl mælk
1 dl smeltet margarine/becel
2½ dl youghurt naturel
1 æg
200 gram hakket mørk chokolade

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader og tag to skåle, i den ene blander du alt det tørre, minus den hakkede chokolade, og i den anden skål blander du alt det våde

Så vender du begge dele sammen, ikke røre alt for meget, kun så det lige er blandet sammen, til sidst vendes den hakkede chokolade i og dejen fordeles i muffinforme – jeg bruger altid den store dejlige plade med plads til 12 i hver men opskriften er også tiltænkt de store hvide amerikanske forme

Der bliver 14 store amerikanske forme eller 18-20 stykker af de ganske almindelige så bages de 13-15 min. og de skal se ud som om de skal have mere når du tager dem ud af ovnen. De falder nemlig sammen sådan lidt brownie-agtige, når de køler af – det er helt normalt så du skal ikke give dem længere tid end de 13-15 minutter

- Rigtig god fornøjelse

Tags: , , , , ,

Kategori: Cupcakes, Søde sager

Kommentar (1)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Lilja Laxbro says:

    Fik lyst til at bage kage, da jeg kom hjem fra arbejdet torsdag. Og man kan jo altid bage til sine kollegaer, og de melder sig gerne som prøvekaniner. Så fra tanke til handling var der ikke langt, og jeg drog på arbejdet med disse muffins i tasken om fredagen. Alle meldte klart tilbage, at de stillede gerne op som prøvekaniner en anden gang. Mine muffins fik mange rosende ord med på vejen, så jeg skynder mig at sende rosen videre til dig, for at dele dine erfaringer ud i kage med os. Tak…..

Leave a Reply




If you want a picture to show with your comment, go get a Gravatar.