banner ad

Påskereder med lakridsæg opskrift

| 02/04/2012 | Kommentar (0)

påskereder

Det er påske og tiden er inde til hygge med både store og små. I min barndom var vi med til at bage disse reder – og vi er ikke blevet for store til den slags – og bliver det heller aldrig…. Du skal bruge:

Til dejen:

25 gram gær

4 dl mælk (lunken)

100 gram blødt smør

1 æg

1 dl sukker

1/2 teskefuld kanel

1/2 teskefuld kardemomme

1/2 teskefuld salt

8-10 dl hvedemel (mængden afhænger af dejen individuet hver gang)

til fyldet:

75 gram brun farin

75 gram smør

1 pose lakridsæg

Sådan gør du:

Opløs gæren i den lune mælk – jeg varmer det altid i mikroovnen og smelter smørret herin – tilsæt alle andre ingredienser og ælt dejen sammen. Jeg bruger altid en træske til at starte med og gør arbejdet færdigt med hænderne. Dejen skal æltes til den hænger sammen og er en lille smule klistret, men ikke meget. Lad dejen hæve i en skål i 1-2 timer

Så skal dejen ud på en meldrysset bordplade og rulles ud med kagerulle og lad dejen være minimum 1 cm tyk. Stik runde stykker ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Rul en lang pølse og læg den i yderkanten af de runde stykker således at de får form som en rede

Smelt smør og brun farin sammen i en gryde og det skal lige boble lidt - fordel fyldet på de fine reder og bag dem midt i ovnen ved 180-200 grader i cirka 12-15 min

Når de er færdige skal de køle en lille smule inden lakridsæggene lægges i og herefter kan de serveres lune eller afkølede

De er klart bedst samme dag som de er bagt - men lur mig om ikke de små synes at de er gode dagen efter også

- Rigtig god fornøjelse

Tags: , , , ,

Kategori: Kage, Søde sager

Leave a Reply




If you want a picture to show with your comment, go get a Gravatar.