banner ad

Påskekage opskrift

| 02/04/2012 | Kommentar (1)

Påskekage

Sådan gik det til at en bradepandekage med glasur – blev til en fin gul påskekage med pynt og lir. Du skal bruge:

Til kagen: passer til en form der er 25×35

400 gram smør

400 gram mørk chokolade

12 teskefulde instant coffee (pulver)

290 ml vand

250 gram selvhævende mel (fås i velassorterede supermarkeder – jeg fandt mit hos Super Best Rotunden, Hellerup)

250 gram hvedemel

90 gram kakopulver

3/4 teskefuld natron

1/2 teskefuld vanillesukker

860 gram sukker

7 æg

14 teskefulde rapsolie

200 ml kærnemælk

Bagetiden er ca 2 timer ved 160 grader og almindelig ovn – IKKE varmluft – Det er meget vigtigt at du ikke åbner ovndøren den første time

Sådan gør du:

Smør, chokolade, vand og kaffe skal i en gryde og smeltes sammen ved lav varme – rør rundt ind i mellem

De tørre ingredienser – hvedemel, selvhævende mel, kakao, natron og vanillesukker sigtes sammen i en skål – herefter tilsættes sukker og det blandes rigtig godt rundt

I en anden skål blandes kærnemælk, olie, æg – rør det rundt

Nu er det tid til at blande æggemassen og chokolade massen sammen med resten – det bliver en tung sag at røre rundt så brug en dejskaber eller en stor ske

Så skal dejen i formen og bages som beskrevet – den bliver altså bedst af at stå i køleskabet i et par dagen – du skal blot sørge for at pakke den godt ind, så den ikke tager smag af andre madvarer

I går smurte jeg den op med smørcreme som består af ligedel smør og flormelis – det vil sige 250 gram blødt smør og 250 gram flormelis – jeg brugte en spartel for at få ens og lige kanter

Når det er stivnet – det tager cirka en halv times tid er det tid til at betrække kagen med fondant – jeg farvede min gul inden jeg rullede den ud og lagde den på kagen

Og nu er det tid til at pynte i alle mulige afskygninger. Min moster fik både bogstaver og pynt formet af fondant og med få redskaber

Kagen er afsluttet med en bånd forneden og yderligere pyntet med blomster – alle blomster har fået en prik i midten med gul royal icing og træet af fondant farvet brunt og rullet ud – formet og lagt på

Alle blomster er formet om aftenen i weekenden – når Oskar var lagt i seng og de har stået til tørre i foldede A4 papirer så de fik den rigtige form

Det er min første rigtige kage med fondant, pynt og lir – det er bestemt ikke den sidste og jeg nød hele processen, men der gik virkelig kage i weekenden – bogstavelig talt – men jeg håber at jeg har inspireret dig til at springe ud i det

- Rigtig god fornøjelse

Tags: , , , ,

Kategori: Kage, Søde sager

Kommentar (1)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Ulla Puck says:

    Hej Randi, Jeg kan oplyse at kagen smagte vidunderlig. Knus

Leave a Reply




If you want a picture to show with your comment, go get a Gravatar.