banner ad

Müslibrød opskrift

| 21/09/2011 | Kommentar (2)

Müslibrød

Jeg var forbi en bager for noget tid siden og der købte jeg de skønneste små kernebrød, men jeg blev bitter over at skulle betale 6 kr pr. stk – jeg besluttede mig for bogstavelig talt at tage skeen i egen hånd ….

Jeg opfandt min egen opskrift og jeg er rigtig tilfreds med resultatet – du skulle give dem et forsøg hvis du er til kerner og tørret frugt for det kræver ikke meget overskud og du skal som sådan ikke røre ved dejen. Du skal bruge:

1/2-1 pakke gær (hvis dejen hæver en-to timer =1/2 pakke og fra et par timer til et døgn = 1 pakke)

4 dl vand

1 nips salt

3/4 dl hørfrø

3/4 dl sesamfrø

1/2 dl græskarkerner

3/4 dl solsikkekerner

1 håndfuld rosiner

10 svesker

8-10 stykker tørrede abrikoser

1 håndfuld mandler

1 håndfuld hasselnødder

1 lille håndfuld cashewnødder

2 dl grovmel (rugmel, havreklid, grahamsmel, havregryn)

hvedemel (mængden afhænger af dejen hver gang men det er ikke meget der skal bruges)

Sådan gør du:

Opløs gæren i lunken vand, tilsæt herefter salt, hørfrø, sesam, græskar, solsikkekerner og rør det rundt. Hak rosiner, svesker, abrikoser samt alle nødder og tip det hele op i skålen på en gang. Tilsæt det grove mel og rør det rundt – så skal hvedemelet i og det er ikke meget og rør det godt. Dejen skal være så klistret, at du normalt ville hælde mere mel i, men det skal du ikke for så bliver snackbrødet meget tungt

Det er vigtigt, at der kun kommer mel i dejen så den hænger sammen – herefter skal dejen hæve i alt fra en time til et døgn – det er mængden af gær der afgør det og der skal låg på skålen imens den hæver

Når dejen har hævet tages låget af skålen og dejen vil falde lidt sammen – tag en spiseske og tag den ønskede størrelse på snackbrødet op på en bageplade med bagepapir på

Der bliver ca 15 stks og hvis du har et glas stående med vand i og dypper fingrene der i kan du ‘samle’ hver enkelt snackbrød så de bliver fine i den ønskede form – jeg laver mine lidt aflange og glatter dem ud med våde fingre

Hvis du gerne vil have kanterne grove kan du bare lægge snackbrødene op på bagepapiret uden at gøre mere

De skal bage 12-15 min ved 200 grader

- Rigtig god fornøjelse

 

Tags: , ,

Kategori: Bagværk

Kommentar (2)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Lilja Laxbro says:

    Kære Randi
    Hold da op disse mülsli brød er lækre. Skulle bare lige prøve dem i går, men er nu i gang med 2. portion, dog skal disse i fryseren.

    • Randi says:

      Uhhmmmm hvor dejligt !! Opskriften er super nem og så er brødene fyldt med skønne og gode sager. Jeg er rigtig glad for at opskriften bragte glæde …..

Leave a Reply




If you want a picture to show with your comment, go get a Gravatar.