banner ad

Lakridskarameller opskrift

| 22/09/2011 | Kommentar (1)

Lakridskarameller opskrift

Der er ligesom gået lidt selvsving i de flødekarameller og jeg har produceret en hel del – nogle uden held og alt for bløde, men disse lakridskarameller er blevet rigtig gode.

Jeg har surfet en del på nettet for at finde en rigtig god opskrift, men det er ikke lige til synes jeg, men med disse ingredienser er resultatet ret godt. Du skal bruge:

1/2 liter piskefløde

250 gram sukker

125 gram glukosesirup

3 spsk lakridspulver

Sort farve eventuelt

og 75 gram lakridspulver til at rulle dem i

Sådan gør du:

Piskefløden, sukker, glukosesirup skal i gryden og bringes i kog. Det tager meget lang tid og karamellen skal blive helt gylden og tyktflydende. Du skal røre i den med jævne mellemrum og ikke fortvivle når den ikke har taget form efter 1 times tid, det tager lang lang tid. Hold gryden ved jævn, god varme

Karamellen skal være 125 grader varm og være slippe grydens bund inden den er færdig. Du kan tjekke temperaturen med et sukkertermometer

Når karamellen er færdig tages gryden af varmen og så tilsættes lakridspulveret og du skal røre godt rundt. Så er det tid til at hælde karamellen i en form. Formen skal være ca 22×18 cm og den skal fores med bagepapir som er olieret med smagsneutral olie. Jeg plejer at bruge olie på spray, men du kan sagtens bare pensle formen og når karamellen ligger i formen skal der er stykke bagepapir på toppen som ligeledes er beklædt med olie

Karamellen skal afkøles ved stuetemperatur og ihvertfald i 6 timer men gerne til næste dag. Nu skal den skæres i mundrette stykker og rulles i lakridspulver (det er klart lettest at hælde lakridspulveret i en pose og droppe karamellerne i enkeltvis og ryste posen godt) og jeg pakkede mine ind enkeltvis i cellofan, men de kan også blot opbevares i lufttæt beholder

- Rigtig god fornøjelse

 

 

Tags: ,

Kategori: Specialiteter, Søde sager

Kommentar (1)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. Marty says:

    I’m impressed! You’ve managed the almost imbssoiple.

Leave a Reply




If you want a picture to show with your comment, go get a Gravatar.