banner ad

Der er virkelig gået kage i den herhjemme……..

| 14/05/2012 | Kommentar (0)

Så for pokker – nu er det længe – meget længe siden – at jeg har fået blogget !! Det er simpelthen fordi der er gået kage i den herhjemme og det i bogstaveligste forstand…..

Jeg har produceret en enorm Burberry kage til Emilies konfirmation – da jeg talte med hendes mor kom vi frem til at Emilie og jeg cirka har samme smag – det resulterede i 3 lags Mudcake, et lag skildpaddecreme og et lag hindbærmousse

Den blev meget flot (OG STOR) – efter sigende smagte den fantastisk og derfor lavede jeg ren copy-paste på det næste projekt som blev en volleyball-kage til Nikolaj

Jeg havde en del ballade tankemæssigt med at få sammensat volleyball-bolden – den skulle ligne en ægte MIKASA bold som er den Nikolaj spiller volleyball med ….. og jeg synes egentlig at den blev rigtig flot – og jeg vil meget gerne forsøge mig igen med en bold af en slags……

I denne uge er det Oskars 1 års fødselsdagskage der er på programmet. Det er meget vildt at tænke på at han allerede er 1 år gammel nu. Jeg lover at lægge billeder op af alle kager i løbet af denne uge – jeg skal lige færdig-tænke Oskars kage inden jeg starter helt op med den

Og så var det Mors dag i går – jeg håber at alle i skønne kvinder derude blev fejret – eller at jeres familier husker at fejre jer hver dag ! Ihvertfald havde Oskar handlet lidt på hans Fars dankort og jeg fik gave indeholdende kagegrej – det smeltede mig da ……for mig var det endnu en ny opdagelse i mor-skabet, sådan at blive fejret på denne dag

Jeg vil ønske jer alle en skøn uge med masser af dejlige oplevelse både ude i det skønne vejr og i køkkener med lækre sager

Rigtig god fornøjelse

Kategori: Blog

Leave a Reply




If you want a picture to show with your comment, go get a Gravatar.