banner ad

Althea bolsjer opskrift

| 13/12/2011 | Kommentar (0)

Althea bolsjer opskrift

Fremstillinggsredskaber til bolsjekogning – flot lyder det, men egentlig er det få redskaber man generelt skal bruge for at lave skønne bolsjer

Jeg er ikke så gode venner med det bolsje-kogeri, men jeg gav det endnu et go og du skal bruge: En gryde – gerne en med tyk bund, sukkertermometer, sukker, druesukker, teflonvæv, saks, olie (neutralsmag), 2 plastskrabere, decilitermål og så selvfølgelig smag og farve

1/2 dl vand

2 1/2 dl sukker

1 dl druesukker

Gul og orange farve – så jeg syntes farven var god

15 dråber Bergamotolie

Sådan gør du:

Start med at smøre dit bolsje-væv med lidt madolie, det skal blot lige smøres – sørg for at have alle dele klar, så burde det lykkes hver gang……jeg synes at det bliver lettere med tiden….

Hæld vand i gryden – tilsæt i midten af gryden sukker og druesukker så der er vand rundt i kanten på gryden og tænd op for blusset – fuld gas. Termometeret sættes i og når massen når op på 158 grader tages termometret op og sættes i et glas lunkent vand. Sukkermassen hældes forsigtigt ud på teflonvævet - pas på, for det er meget varmt

Lad massen stivne lidt i kanten inden farven tilsættes – når farven tilsættes skal der røres godt rundt med skraberne og derefter tilsættes Bergamotolie

Nu skal massen æltes godt rundt så farve og smag fordeler sig godt og du kan både ælte med skraberne – ellers arbejd massen ud imod et hjørne og derved bruge hjørnet til at folde ind over og så fremdeles

Du kan hapse et lille nip af massen og smage på det – så ved du om der skal mere smag i, ellers er det tid til at rulle massen i en pølse og så skal der klippes bolsjer – sørg for at de ikke rører hinanden da der derved vil smelte/klistre sammen

Slutteligt skal bolsjerne være afkølet inden du lægger dem i pose eller i et glas

- Rigtig god fornøjelse

 

Tags: ,

Kategori: Specialiteter, Søde sager

Leave a Reply




If you want a picture to show with your comment, go get a Gravatar.